På ski i Østrig

Neukirchen – Østrig – 7 dage/6 nætter (5 dage på ski)

 

Turen går til Neukirchen, som er en hyggelig og traditionel østrigsk landsby. Den ligger i en smuk dal lige neden for ”vores” skiområde. Skiliften befinder sig midt i byen, og herfra bliver vi løftet op til skiløb i området SkiArena Wildkogel.
Turen egner sig til såvel nybegyndere, letøvede samt øvede, og alle står på ski i 2.000 m højde og kan møde hinanden i løbet af dagen (se evt. hjemmesiden www.neukirchen.at).

Eleverne bliver inddelt i hold i forhold til deres skifærdigheder, og lærerne står for skiundervisning.

 

Skifakta: ca. 35 km pister, 17 km blå, 14 km røde, 6 km sorte. 14 lifter. 2 kabinebaner, 3 stolelifter, 3 slæbelifter.


Det er et godt skiområde til grupper med forskellige niveauer. Start- og slutstedet er fælles, uanset hvor man løber på ski.
Vi indkvarteres i Gasthof Venedigerhof.