Hvem vælger Studielinjen?
Hvert år vælger mange elever fra skoler i Aarhus Kommune, og kommunerne omkring Aarhus, Laursens Realskoles Studielinje.

Det er primært elever, som vælger at tage 10. klasse, fordi de ønsker at hæve deres faglige niveau, ønsker at blive mere klar på deres valg af ungdomsuddannelse og/eller ønsker et år med nye kammerater og lærere, så de kan udvikle sig fagligt og personligt og dermed blive mere modne og klar til livet efter grundskolen.

Eleverne til studielinjen bliver, sammen med vores egne fortsættere fra Laursens Realskoles 9. klasser, fordelt i tre klasser med 24 elever i hver.

Mål
Alle nye elever udfylder spørgeskemaer, som beskriver faglighed, skolevaner og personlige mål.

Piger og drenge
På baggrund af vores optagelsesprocedure sammensætter vi tre klasser, hvor vi spreder elever, der kommer fra de samme skoler, og tilstræber en lige fordeling af drenge og piger.