Velkommen til Fodboldlinjen

Fodboldlinjen

Et pletskud for fodboldentusiaster

Fodboldlinjen på Laursens Realskole blev oprettet som en af de første i landet. Her kan du udfolde dig, hvis du er et stort fodboldtalent, som drømmer om en fodboldkarriere, men også hvis du er en ganske almindelig dreng eller pige, som bare er vild med fodboldspillet.

Det betyder, at vi i undervisningen er dygtige til at differentiere, så alle niveauer kan være med. Men uanset dit eget niveau, skal du være seriøs omkring din træning og ønske at udvikle og forbedre dig fodboldmæssigt.

Foruden fodbold har du også undervisning i en række almene fag, og vi har tilrettelagt undervisningen med henblik på, at du afslutter skoleåret med 10. klasses afgangsprøver i fagene dansk, engelsk og matematik samt eventuelt tysk eller fransk.

Kommende elever vil blive indbudt til en introduktionsaften i december, hvor vi også præsenterer linjens koncept i dybden. Du vil desuden blive indkaldt til en træning i december måned.

Hvem vælger Fodboldlinjen?

På Fodboldlinjen brænder vi naturligvis for spillet, men samtidig ønsker mange at hæve deres faglige niveau i de almene fag. En del af eleverne kommer også, fordi de ønsker et år med nye kammerater og lærere, så de kan udvikle sig personligt – og dermed blive mere modne og klar til livet efter grundskolen.

Fodboldlinjen har gennem årene udviklet mange Superliga- og divisionsspillere.

Stærkt sammenhold

Med X-house har vi vores helt eget ungdomshus med et super fedt miljø – tæt på byens mange muligheder og skønne natur.

Hverdagen i X-house bygger på et unikt fællesskab på Fodboldlinjen, men også med de andre klasser og dermed på tværs af linjer. Du kan læse mere om fælles aktiviteter, årgangsfester med mere her.