Mountainbike

-Teknik, fart, udholdenhed

Mountainbike har også en central rolle i adventurerace. Derfor fylder denne disciplin også en del på skemaet.
I dette forløb sætter vi fokus på køreteknik og færdigheder på mountainbiken. Vi starter med helt basale køre- og bremseteknikker og bygger på det niveau du er på. På den måde bliver du tryg ved at køre på sporene men bliver også udfordret tilpas til at det kildrer i maven.
Vores daglige spor er i det kuperede terræn i Marselisborg skov, men vi tager også på tur til spor fx i Hinnerup, Rold Skov, Slettestrand eller Grenå.